Friday October 21, 2016

Exploring Design Impact

Virksomheder, der bruger design, klarer sig bedre end virksomheder, der ikke bruger design. Og virksomheder, der bruger design strategisk, tjener flere penge, end de virksomheder, der blot anvender design som styling af produkter. Det viser adskillige undersøgelser, der er gennemført i løbet af de sidste 10-15 år både herhjemme og i udlandet.

Der er fortsat en stor gruppe af danske virksomheder, hvor brugen af design kan udløse et vækstpotentiale. Og man kan antage, at én af barriererne for at investere flere ressourcer i design er den manglende dokumentation og viden om, hvordan investeringerne tjener sig hjem. Derfor sætter DDC fokus på værdien af design for danske virksomheder med et nyt projekt ‘Exploring Design Impact’.

I samarbejde med DI står DDC overfor at igangsætte en ny måling med opdaterede tal af værdien af design i danske virksomheder. Men projektet vil også som noget nyt belyse, hvordan investeringer i design fortages, og hvordan design kan ledes, organiseres og forankres i virksomheder for at opnå størst mulig værdi.

Share Video